Historieskrivning er sjældent et objektivt forehavende. Jeg undres over den historie jeg har fået om Vietnamkrigen mv., når jeg rejser rundt i de asiatiske lande. Der er et enormt gab mellem den historie, som eksisterer i de asiatiske lande og den historie vi har fået i den vestlige verden.

Først en tak til Laos og dens gæstfrie befolkning, for at tage så godt imod os fra vesten, når vi som turister besøger dem, en gæstfrihed, som kunne have være noget andet, når man ser på historien og dens konsekvenser. Tak til den ukuelige livsvilje, glæde og nysgerrighed, som kendetegner landets befolkning, tak for den fremstrakte hånd om venskab og fred.

I det fattige Laos ligger et hospital, som har specialiseret  sig i at hjælpe personer, som har været udsat for bombesprængninger. Laos har ikke været involveret i krigshandlinger siden Vietnamkrigen, så hvordan kan sådan et hospital stadig have sin eksistensberettigelse ?

En mindre del af ulykkerne skyldes landminer. Som stadigt er fungerende så mange år efter, hvad der imidlertid overrasker, er at den største ulykkesårsag er de såkaldte klyngebomber. En klyngebombe er en stor bombe, som når den bliver kastet åbner sig og smider dens indhold af 100 vis af små bomber ukontrolleret ud over et større areal, hver af disse små bomber har en sprængnngseffekt som en håndgranat, når den eksploderer sender den tusindvis af små skarpe metalsplinter ud med det formål at at skade eller dræbe mennesker. Disse klyngebomber er simple og upræcise og en stor del af dem eksploderer først mange år efter, når børn leger eller landbrugere dyrker jorden.

Krige kan have mange årsager og deres berettigelse kan altid diskuteres i bagklogskabens klare lys, det er en anden snak og ikke formålet med dette indlæg. Man har vedtaget en række konventioner/regler for krig, vedtaget i FN og tiltrådt af næsten alle verdens lande, generelt vedtaget som “aldrig mere igen” . Forebyggelse mod krigshandlinger mod civile oven på anden verdenskrigs forfærdelige erfaringer.

Laos er blevet tæppebombet med disse klyngebomber under Vietnamkrigen, bombningerne er overvejende foretaget over civile landbrugsområder hvor der ikke har været nævneværdig militær aktivitet. Bombninger som er gennemført i strid med de internationale krigskonventioner. Hvad værre er at disse klyngebomber stadigt dræber og lemlæster civile børn og voksne.

Op mod 40 % af Laos er stadigt usikre områder og det fattige lands udvikling hæmmes stærkt af at man ikke kan udnytte op mod 40 % af landets areal til landbrug mv..

Jeg vil ikke spilde tid på at nævne hvem der smed alle disse bomber, men man kan ikke undgå at føle en smule skyld i disse forfærdeligheder, som indehaver af et pas fra den vestlige verden.

Alle kan lave fejl, det sker også i den store skala. Når man opdager sine fejl bør man også prøve at rette dem,  dette gælder vist ikke i den store skala, for hvor er indsatsen for at fjerne alle disse “efterladenskaber”, den kommer desværre ikke fra dem som kastede alle disse forfærdelige bomber. Oprydningsarbejdet er igang, men går meget langsomt og finansieres overvejende af donationer fra andre asiatiske lande. Dog skal nævnes et lille lyspunkt, da en norsk NGO organisation er aktivt med i oprydningsarbejdet, tak til vort norske broderfolk for den indsats.

På det lille Kope hospital i Vientiane fortsætter det brave arbejde, med at hjælpe lemlæstede civile børn og voksne. Hospitalet eksisterer for små midler og man må bl.a. beundre deres arbejde for at lave ben og arm proteser ud af propper fra brugte plastikflasker. På hospitalet er indrettet et lille “museum”, som man frit kan besøge, man ser selvfølgeligt gerne at man køber lidt i kiosken eller lægger et beskedent beløb til hjælp til hospitalets drift, men det er helt frivilligt.

Vi besøger ofte dette beundringsværdige sted, når vi er på singlerejser i Laos.

Laoterne er beundringsværdige, de lader sig ikke påvirke af disse triste fakta, de ser fremad med positive øjne og har åbnet deres land for alle, også dem som gør dem ondt.

En kort og forenklet beskrivelse af historien set med asiatiske øjne: Vietnam og Laos var kolonier for Frankrig.  I landene opstod en frihedsopposition mod kolonimagten, den tog fart op gennem halvtredserne og Frankring endte med at opgive disse kolonier og dermed kunne frihedskrigen være afsluttet. Men i vesten herskede der på dette tidspunkt en kold krig mellem vesten og kommunisterne. USA følte sig forpligtet til at gå ind og føre krig mod kommunisterne i asien, en krig som var overvejdende uønsket i de almindelige befolkninger i Vietnam og Laos. Holdningen generelt var at man var glade for franskmændenes tilbagetrækning og nu ønskede en fremtid som selvstændige og frie nationer. USA blev anset som en ny kolonimagt og deres indsats var generelt kun ønsket af indflydelsesrige  gamle rige familier i det sydlige Vietnam, som frygtede for deres kapital og tilværelse efter de ikke længere havde Frankrigs beskyttelse, til at fastholde en overklasse tilværelse, med udnyttelse af de lokale resourcer og indbyggere.

There are no comments, click here be the first one!

Angkor wat templerne er en større klynge af ensartede templer bygget i det gamle Kmher rige, som strakte sig ind i Laos, Thailand og Cambodia.

Man taler ofte om at templet Angkor wat er alle templers moder, det skal forstås på den måde at meget tyder på at det er det første tempel i klyngen. De øvrige templer ligger i tråde ud herfra. Man skal ikke forstå det som en moder for andre typer templer, men kun som en moder for Kmher templerne, andet giver ikke nogen mening.

Angkor wat templerne er omgivet af en del mystik, da deres mening og historie ikke har kunnet afdækkes fuldt ud.

Hvad der kan lægges fast er at det er religiøse bygningsværker. Det kan også lægges fast at der er tale om en variant af Hinduismen, hvor guden Shiva har haft en meget stor betydning. I hinduismen er der de tre hovedguder: Skaberen, vedligeholderen og ødelæggeren. Shiva er lidt skræmmende ødelæggeren. Man har i dette kæmpe kompleks af templer tilbedt en krigerisk og destruktiv gud, det skal dog tilføjes at Shiva ofte også tillægges andre og mere positive egenskaber.

Templerne har ikke tjent som boliger for mennesker, nogle myter fortæller at templerne har tjent som boliger for guder mv..

Når man går rundt i templerne kan man ikke undgå at fornemme en vis lighed med Maya arkitekturen i syd Amerika, underligt at tænke på om der er en forbindelse, men også en del af mystikken.

Arkitekturen er grundlæggende identisk, der er tale om bygningsværker som er bygget op over perfekte vinkelrette akser.  Templerne er opført kvadratisk, med fire indgange, hver indgang på midten af hver af kvadratets sider. De 4 indgange er basis for akserne i templet, i centrum hvor akserne skærer hinanden ligger templets hovedbygning. Templerne har en forgård og en indergård, alt sammen opført strengt symmetrisk i forhold til akserne. Horfor mon denne strenghed i forhold til akserne ? Over akserne er opført en række døre og åbninger, så man kan se igennem hele bygningsværket, højden i dørene/åbningerne er nøje tilpasset efter solhøjden, så der 2 gange om året kan lyse sol et kort øjeblik igennem aksen i hele komplekset. Det har krævet en nøje indsigt i  solens årlige bane over himlen, en indsigt som det er uforståeligt de har kunnet skabe sig, også en del af mystikken. Templernes arkitektur og akser er nøje tilpasset solens årlige bevægelse i forhold til jorden. Man har bevidst søgt at placere de vigtige templer på højdedrag, som sikrer soleffekten. Ud af den strenge arkitektur vil jeg tillade mig at slutte at der har været sol dyrkelse i denne religion, måske som et af årets religiøse højdepunkter, når solen har kastet sine stråler igennem templets hovedakse. Om solen har været en gud eller en del af værktøjet for Shiva, det ved vi ikke.

Denne del af det centrale asien er traditionelt Buddhistisk (Buddismen er en udspringer af Hinduismen i Indien). Den Bhuddistiske retning i dette område af asien fortæller at Buddhismen kom ret pludseligt jomfrueligt fra Indien med en smut over Sri Lanka. Meget tyder dog på at hinduismen har været i området før Buddhismen, når vi ser på disse gamle khmer templer. Hvorfor man ofte objektivt har svært med at forbinde historie og religion, undrer mig tit, når jeg kikker på hullerne i religionshistorierne. Men sådan er der så meget, det gælder alle religioner.

 

There are no comments, click here be the first one!

Mandalay er kaos og men også skønhed ved Mandalay hill

mandalay2.

Den gamle handelsstation i nord Burma for teaktræ og måske nogle psykedeliske medikamenter er der ikke meget tilbage af. Bygningerne i det gamle Mandalay var opført i træ og storbyen har været ramt af mange brande, så der er ikke meget tilbage af de oprindelige bygninger, nogle af de vigtigste historiske bygninger er genopført.

Når Mandalay alligevel er interessant, så er det fordi den er en speciel og helt kaotisk storby. Styret i Myanmar har stiltiende accepteret en migration fra Kina på omkring en halv million mennesker til Mandalay indenfor de sidste 25 år hvor byen er vokset fra en halv til en hel million mennesker.

Plan økonomien i Myanmar har næsten blokeret for import af nye biler, så en bil er en uopnåelig ting for de fleste indbyggere, endvidere bliver de få biler, som der er i landet holdt i live på alle mulige og umulige måder. Men det stopper ikke livet i en hektisk metropol som Mandalay, bylivet er et kaos af cykler, knallerter og små motorcykler. Jeg ved ikke om der er nogle trafikregler, men det synes som om trafikken har sine helt egne omskiftelige regler.

Byen er domineret af den store nylige kinesiske migration.

I Mandalay mærker vi den koncentrerede asiatiske puls, heldigvis er der også et par gode seværdigheder som vi ser på bl.a. Golden Palace Monastery (Shwenandaw Kyaung)

mandalay4

Klosteret har overlevet de mange brande i Mandalay og er et fantastisk bygningsværk, lavet i sirlige teaktræskonstruktioner og er et klassisk eksempel traditionel burmesisk arkitektur.

mandalay5

 

There are no comments, click here be the first one!

Vientiane er kendt for sin afslappede atmosfære, på trods af at det er Laos hovedstad  (dog en mindre en af slagsen med omkring 200.000 indbyggere). Byen opleves bedst på en vandretur.

De 4 elementer som kendetegner byen er : Mekongfloden som her også udgør grænsen til Thailand, De buddhistiske templer,  situationen efter Vietnam krigen, og den franske koloni arkitektur. Når vi er i Vientiane har vi som regel været i Luang Prabang dagene før og der set templer, så det springer vi hurtigt over i Vientiane, selv om de er svære at undgå at få øje på.

Vi ser Patuxai Victory Monument som er et relativt nyt monument, men det symboliserer så meget Laos  ofte trængte historie. Monumentet er tilegnet de faldne efter krigene mod Siam og Japan samt frihedskrigen mod Frankrig. Monumentet er opført fra 1957 til 1968 af midler fra den amerikanske regering, som troede cementen blev brugt til en ny militær lufthavn. Den bliver også kaldt for triumf buen, inspireret af triumfbuen i Paris. Triumfen er relateret til revolutionen i Laos efter Vietnamkrigen, hvor kommunisterne tog magten. Laos er idag et relativt åbent kommunistisk land. Indbyggerne i Laos er venlige mennesker, som har båret deres tunge historie med deres sympatiske buddhistiske tankegang.

vientiane1

De 5 tårne symboliserer de fem buddhistiske principper : Flexibilitet, ærlighed, ære, velstand og eftertænksom elskværdighed.

Så meget  symbolik, kultur, religion og historie i et monument skal man til asien for at finde. Her er en lille nøgle til en smule forståelse af den snørklede og mystiske tankegang i østen.

Navnet Patuxai er sammensat af patu og jaya og betyder frit oversat porten til sejren.

 

Vi besøger COPE (Cooperative Orthotic and Prosthetic Enterprise) som er en lokal non profit virksomhed. Den tilbyder udstyr og rehabiliterings programmer for mennesker med fysiske men efter Vietnamkrigen, en hjælp, som desværre endnu er aktuel, da Laos stadigt er fyldt med landminer og andre ueksploderede genstande fra Vietnamkrigen. Med simple midler laver de ben og arm proteser og andre hjælpemidler til lemlæstede. Mange af disse eksplosiver rammer idag legende børn, som lemlæstes for livet. Det er som regel fattige børn, som ikke har mulighed for hjælp andre steder fra end COPE. COPEs arbejde er højt respekteret og støttes heldigvis fra mange sider, på trods af støtte arbejder man for små midler, men giver alligevel hver dag nyt håb for mange lemlæstede.

 

 

 

There are no comments, click here be the first one!

Luang Prabang

Oprindeligt kongeby og hovedstad i Laos indtil 1546, hvor hovedstaden flyttede til Vientiane. Luang Prabang er en historisk sovende perle, som har overlevet mange urolige tider. Alt i den historiske bydel er originalt, templerne er de oprindelige, intet er nyopført. …

 

Stolen og naboens svigerdatter

At bo i en anden kultur giver oplevelser af mange slags. Her er en af de mere snørklede oplevelser fra Italien. For 3 års tid siden forsvandt en af vores gode solide havestole, vores haveterrasse er meget åben og alle …

 

Ondt i tænderne, alternativ behandling af tandsmerte ?

http://www.singlerejsen.dk/wp-content/uploads/2017/05/18217844_1796525647328016_1312386280_n-169x300.jpg

Et problem, som er ligeså gammelt som menneskeheden. Vi har heldigvis tandlægerne, men er der andre muligheder ? Italienerne har helgenen San Domenico Abate, han healer tandsmerte, slangebid, hundebid, feber mv.. Hvert år omkring den første maj er der en …

 

Vi er alle lidt Romere

I disse tider hvor det er blevet så populært at tale om danskhed, vil jeg tillade mig at fortælle lidt om den historie som vi alle i europa er en del af. Når man læser de danske historiebøger kan man …

 

Pantheon – antikkens guder – kirke – måske verdens ældste bygning i brug

http://www.singlerejsen.dk/wp-content/uploads/2017/03/pantheon-150x150.jpg

Pantheon ligger i centrum af Rom ved piazza della Rotonda. Bygningen er opført omkring årene 120 i den klassiske gamle antikke romerske tempel arkitektur. Hvad vi kan savne at se af et komplet romersk tempel i forum romanum kan vi …

 

Peterskirken toppen af arrogance ?

http://www.singlerejsen.dk/wp-content/uploads/2014/05/DSC_0164-150x150.jpg

En historisk/kritisk gennemgang af samtiden hvor Peterskirken blev opført og op til nyere tid. Peterskirken i Rom er et fantastisk bygningsværk fra slutningen af den mørke middelalder, helt præcist er den opført i årene fra 1506 til 1626. Den er …