Pantheon – antikkens guder – kirke – måske verdens ældste bygning i brug

Pantheon ligger i centrum af Rom ved piazza della Rotonda. Bygningen er opført omkring Pantheon old templeårene 120 i den klassiske gamle antikke romerske tempel arkitektur. Hvad vi kan savne at se af et komplet romersk tempel i forum romanum kan vi se her.
De gamle romere havde maange guder, så i stedet for at bygge en masse forskellige templer kunne man jo bygge et stort tempel for alle sammen. Det er årsagen til opførelsen, templet blev opført under kejser Hadrian og afløste et tidligere tempel, som var opført i år 27 før kristus, det første tempel blev ødelagt under nogle af Roms mange brande i årene 80 og 110. Indskriptionen i facadegavlen over tempelgården henviser til det første pantheon: M. AGRIPPA L. F. COS TERTIUM FECIT, som frit oversat betyder Marcus Agrippa søn af Lucius, konsul for tredje gang byggede det.
Udvendigt ser Pantheon lidt trist ud, det er nu ikke fordi alderen trykker så meget, det skyldes at den fine marmorfacade er blevet ranet det samme gælder det oprindelige forgyldte broncetag, som bl.a. i forbindelse med Peterskirkens opførelse, blev “afhentet” og omstøbt til broncebaldakinen over gravkrypten i Peterskirken samt kanoner til Castel san Angelo.
Der er ikke noget tilbage af den indre oprindelige tempeludsmykning, i år 609 blev Pantheon Kirke og i den sammenhæng blev bygningens indre sikkert ændret.
DSC_0288Bygningen er interessant af mange årsager, arkitekturen fortjener et par ord, selve tempelrummet er cirkelrundt og kuplen er en halvkugle lavet i kasetter, som et moderne elementbyggeri, blot er dette 2000 år gammelt. Bygningen er uden vinduer og oplyses kun af et hul i toppen af kuplen, med en diameter på 8 m. Bygningens cirkeldiameter en den samme som højden i bygningen, det vil sige man kunne forestille sig at bygningen er opført over en kæmpe kugle. Åbningen i kuplen er helt åben, derfor er gulvet med fald ind mod midten hvor der er afløb til regnvandet der måtte komme ind i rummet.
DSC_0292Udsmykningen i rummet er ikke overdådig og domineres af kirkens anvendelse som gravkirke, i renæssancen blev flere store kunstnere begravet i kirken, den mest kendte er Raphael, som bl.a. var første arkitekt på Peterskirken, men døde før byggeriet var færdigt. Herudover ligger et par konger fra Italiens samling mest kendt er Vittorio Emanuelle. Man undrer sig lidt over at der står “vagter” i blankpolerede støvler og stram uniform med skrårem ved kongegravene. Det er et af Italiens mange paradokser, men også rummelighed at man i dagens Italien, som jo er en republik, kan stå æresvagt ved kongegravene, påklædningen på disse æresvagter giver assosiationer til fascisternes uniformer under Mussolini. Men fint hvis de kan få afløb ved at stå æresvagt. Som dansker bemærker man Dannebrog ved kongegravene, men det er det ikke, det er våbenflaget for kongehuset Savoien.

DSC_0293Bygningen fungerer idag som kirke. Kirken er indviet til den katolske kirkes martyrer.

Posted in Ikke kategoriseret, kirker og templer | Leave a comment

Peterskirken toppen af arrogance ?

En historisk/kritisk gennemgang af samtiden hvor Peterskirken blev opført og op til nyere tid.

Peterskirken i Rom er et fantastisk bygningsværk fra slutningen af den mørke middelalder, helt præcist er den opført i årene fra 1506 til 1626. Den er endnu idag en af verdens største kirker og på opførelsestidspunktet var den ubetinget den største.

DSC_0164

Kirken er udsmykket af tidens største kunstnere og overdådigheden af kunstværker er ubeskrivelig og overgås næppe nogen andre steder i verden.

Kirken er opført i Vaticanstaten og er hjertet i den katolske kirke, med paven regerende over verdens katolikker fra Vaticanet i centrum af Rom.

Kirkens kunstværker er i dag uvurderlige, ligesom kirken og dens kunstværker har kostet ufattelige summer at realisere på opførelsestidspunktet.

Man kunne fristes til at kalde den alle kirkers moder, men det er ikke helt korrekt da den er ret ny set med historiske øjne. De tidligste kirker udenfor Palæstina opføres fra år 300 efter kristi, da kristendommen bliver lovliggjort i det romerske rige. Faktisk er den Peterkirken  nummer 2 da den erstatter den første Peterskirke, som blev opført i starten af 300 tallet af den romerske kejser Konstantin, som konverterede til kristendommen.

DSC_0179 Centrum for Peterskirkens indre er højalteret under den enorme kuppel. Alteret er opført over en krypt, hvor man ønsker at vi skal tro apostelen Peter ligger begravet. Han er dog næppe begravet der i denne krypt. Peter blev ifølge legenden korsfæstet i år 64 af den romerske kejser Nero, som forfulgte de kristne i Rom. Han er blevet korsfæstet som en udstødt/kriminel og har ikke fået nogen ordentlig begravelse, så hvor hans jordiske rester præcist måtte befinde sig, må være et åbent spørgsmål. Hvis vi skal tro legenden om hans korsfæstelse i Rom, ved vi fra romerske beskrivelser fra det gamle Rom, at mange er blevet korsfæstet og begravet på den lille høj  hvor den første Peterskirke blev opført i begyndelsen af år 300 og hvor den nuværende Peterskirke siden blev opført oven på den gamle Peterskirke. Så vi kan godt forestille os at hans jordiske rester er et eller andet sted under den enorme kirke.

At apostelen Peter er så vigtig for kristendommen/katolikkerne skyldes at han gik ud og spredte jesus budskab, herunder grundlagde han den første kristne menighed i Rom og hermed anser den katolske lære Peter for at være den første pave i den kristne kirke. I den katolske lære er Paven bindeleddet mellem mennesker og gud.

DSC_0168Denne enorme nye Peterskirke bliver opført i middelalderen, hvor kirken skovler penge ind på afladshandelen og hvor pesten raser rundt om i europa.

I disse år gør den tyske munk Luther sig kætterske tanker om afladshandelen i kirken, som han ikke kan se hører hjemme i kirken. Kirken er blevet en penge, magt og politiskmaskine, som har bevæget sig væk fra jesus ord mente Luther. Luther starter reformationen af kirken i Tyskland, som bliver til den protestantiske kirke, som træder ud af den katolske kirke, Danmark til tiltræder den protestantiske kirke i 1536. På grund af den arrogante holdning i Vaticanet i middelalderen træder mange kirker ud af den katolske kirke (England, Grækenland, Rusland og protestanterne i nord Europa).

På trods af svækkelsen af kirken, opfører man dette enorme bygningsværk, finansieret af afladspenge og beordret opført af pave Julius den 2. Paven ønskede at opføre en ny kirke helt fra grunden, fuldstændigt forskellig fra den første. DSC_0169Julius’ kirke skulle overgå antikkens største arkitektoniske frembringelser og arbejdet skulle forestås af renæssancens mest geniale kunstnere.

Peterskirken er et gravmonument over de afdøde paver. Den røde tråd i udsmyningen af kirkens indre er de forskellige afdøde paver.

Den Katolske kirke er idag en af verdens største religioner og er spredt ud over hele verden. Fra middelalderens snævertsyn og arrogance har den udviklet og ændret sig og har med den nye Pave Frans udviklet sig til en selvkritisk, vedkommende og engageret kirke/religion.

Den nye pave Frans har nærmest fået status af superstar med hans sympatiske og ydmyge fremtoning samt kloge og vedkommende udtalelser om verdens nutidige problemer. Han står i kontrast til middelalderens arrogance og snæversyn og er nok den pave, som kommer til at reformere den katolske kirke mest. Jeg tror gerne han ville sælge et par af de uvurderlige kunstværker i Peterskirken for at hjælpe de mange fattige rundt omkring i verden.

 

Posted in Ikke kategoriseret, kirker og templer | Leave a comment

Det gyldne tempel Doi Suthep

Et af de smukkeste buddhistiske templer er efter min mening Doi Suthep ved Chiang Mai i Nord Thailand.

chiangmaidetgyldnetempelDet hedder egentligt korrekt Wat Phratat Doi Suthep og er et gammelt “ægte” tempel . Det er opført i årene fra 1383.

Det ligger højt oppe på bjerget, med en fantastisk udsigt ud over Chiang Mai.

Der er flere anekdoter om templets opståen, her kommer den som jeg oftest er stødt på: I 1300 tallet levede en munk med navnet Sumanaost. Han fandt et ben som han var overbevist om måtte være skulderbenet fra Buddha. Benet havde specielle kræfter og den hellige munk opbevarede det sikkert i et sølvskrin, som han overleverede til Kong Kuna. Kongen opførte en smuk blomsterhave til at opbevare relikvien i. Da relikvien blev overført til blomsterhaven delte den sig mirakuløst i 2 stykker og de voksede ud til fuld størrelse magen til det oprindelige ben. Dette er blevet beskrevet som et af de store mirakler i de gamle dage i Chiang Mai. Oven på miraklet spekulerede kongen over hvad meningen med dette mirakel var, han kom frem til at det ene relikvie skulle have sit eget specielle tempel. Kongen besluttede derfor at der skulle opføres et nyt tempel til ære for den hellige relikvie. Kongen manglede imidlertid vejledning til hvor templet skulle bygges. Han lod derfor en af sine hvide albino elefanter bære relikvien ind i junglen. Elefanten kravlede og vandrede højt op i bjerget indtil den nåede spidsen ved Doi Suthep. Her trompeterede elefanten 3 gange og cirkulerede 3 gange rundt og lagde sig til slut ned og døde. Dette blev tegnet som kongen manglede, herefter blev templet opført hvor elefanten havde lagt sig til sin sidste hvile.

Centrumt for templet er den store gyldne stupa, oprindeligt opført 1383 som en 26 fod stor “klokke” – stupa, den blev siden i 1400 tallet udviddet til 52 fod stor gylden stupa, som vi ser det smukke bygningsværk idag. Stupaen er omkranset af 4 symbolske gyldne “parasoller” i den indre tempelgård. I tempelgården er buddhas liv skildret på store og originale vægmalerier i bygningen som omkranser det indre tempel.

Doi Suthep ligger oppe i bjerget uden for Ching Mai og man kommer derop af en bjergvej, som først blev lavet i 1935, før kunne man kun komme til templet ad junglestier.

trappen doi suthep

Nedenfor templet parkerer man og går det sidste stykke op, det er en lille trappe på godt 400 trin, det er en imponerende trappe som beskyttes af enorme cobra slanger hele vejen op. Cobra slangen er et symbol på beskyttelse, legenden fortæller at kong Nagas beskyttede Buddha imod et frygteligt uvejr med sit cobra skind. Hvis man ikke lige er til den lille trappe, kan man tage en lille skinnebus op til templet.

Templet er stadigt aktivt, munkene tilbyder idag et omfattende kursusprogram i meditation og forståelse af den buddhistiske lære.

Jeg har funderet noget over hvad symbolikken i miraklet kan være, det at et helligt ben pludseligt bliver til 2. Vi er tilbage i 1300 tallet og tæt på den tid hvor theravada-buddhismen finder sit fodfæste i Thailand. Buddhismen består af en række forskellige retninger, i Tibet havde vi en “1 benet” retning hvor religionen også var landets formelle overhoved, vi havde en slags “buddhistisk kalifat” indtil Kineserne underlagde sig området. I Japan havde vi en modsat “1 benet” retning hvor kejseren havde hånd og halsret over land, religion og indbyggere. I Thailand har vi en “2 benet” opdeling hvor munkene tager sig af det åndelige og religiøse og kongen tager sig af det jordnære, som munkene faktisk ikke må have med at gøre. Magtmæssigt er kongen og den ledende munk ligestillet i Thailand. Miraklets symbolik kan henføres til den tidlige etablering af theravada-buddhismen i Thailand, hvor kongen ikke alene må/kan/skal kontrollere religionen. Kongen må lade opføre et tempel, som han ikke kan bestemme hvor skal ligge, et tempel for det hellige skulder ben, altså et tempel for den buddhistiske religion som er ligestillet med magthaveren, idet skulderbenet delte sig i 2 ens skulderben, et til kongen og et til religionen. Dette er en fri fortolkning af symbolikken.

 

Posted in Ikke kategoriseret, kirker og templer | Leave a comment

Stupa’er under himlens tag

Vi researcher løbende historie, kultur og seværdigheder i Thailand og Italien.

Lige nu har vi fokus på stupaerne som ligger i mange bjergtoppe i Thailand.

mountainwiev med stupaer

Det er et smukt og ejendommeligt syn som man ofte møder i  Thailand, disse klokkelignende bygningsværker.

De er normalt gravmonumenter eller  monumenter for hellige relikvier.

En særlig variant af disse bygningsværker, er de stupaer, som er anbragt højt oppe på bjergtoppene, hvor de står smukt og stræber mod himlen.

Hvad er meningen med at anbringe dem deroppe, hvor det er så besværligt at komme op ? Årsagen skal ses i troens styrke, mange af disse stupa bruges dagligt som bedesteder for munke og andre troende. For buddhistiske munke drejer det sig om at finde ind til det rene sind, befriet for alt det beskidte jordiske fnidder. Munkene har forskellige metoder at til at rense sindet, en af metoderne er vandring, herunder bjergvandring. Vi kender det også lidt fra os selv, hvis man har hovedet fuld af mylder tanker, så er det godt med en god vandretur og her komme ind til det mere basale, som at mærke sin fysik og lade det overtage hovedet for en stund. Efter en hård vandring fra templet op i bjerget er munkene “rensede” og klar til koncentreret bøn i de simple bedehaller oppe ved stupaerne.

stupaerne med bedehallerne på bjergets top

 

Vi er i dag nået til Amphoe Chae Hom ved Lampang i nord Thailand. Gruppen af stupaer er samlet omkring den største og vigtigste, hvor de jordiske rester af kong Rama den 4 er anbragt (han er født for ca 250 år siden). I Thailand er kongen en vigtig religiøs person, han er ligsstillet med den ledende buddhistiske munk i Thailand. Vi ser ofte templer opstået ved vigtige stupaer eller stupaer anbragt ved vigtige templer. For at få en smule forståelse af dette med en “gudekonge”, kan man kigge på den nyligt afdøde konge i Thailand, han viede sit liv til Thailand og var landets store åndelighed i hans levevis, moral og arbejde. Man kan sige at hans renhed var Thailand. Måske vi lige skal tage lidt mere jordnære eksempler, kongen formåede med sin kløgt at holde Thailand ude af kolonikrigene i asien senest Vietnamkrigen. Det bør fortælle lidt om hvilken kapacitet han var besiddelse af, at kunne navigere i uroligt farvand mellem USA, Europa, Kina og Sovjetunionen og bringe skibet flot i havn som et selvstændigt land i stærk økonomisk udvikling, ikke en kopistat efter europa, Usa, Kina eller Rusland, nej et selvstændigt land med sin egen vej frem, med inspiration fra Asien og Vesten. Han var i sin personlige levevis et moralsk forbillede for den Thailandske befolkning, som i ham afspejler en familiebaseret levevis i Thailand. Selv jeg som er pæredansk kunne skrive en lang hyldest til den afdøde Thailandske konge, hvad han gjorde og formåede er næsten overmenneskeligt, på lignende vis er de tidligere konger blevet hyldet for deres liv, bedrifter og egenskaber.

trappen til heaven

Vejen op til stupaerne, er en sand lidelsestur, som dog er gjort lidt lettere med tiden. Vi kører først selv op til templet, som ligger lidt oppe ad bjerget, her parkerer vi og tager så med en pick-up bus op ad en stejl smal vej, til den ikke kan komme længere. Det sidste stykke skal vi selv gå, det er en stigning på ca 200 m, svarende til ca 500 trin og sti.

Man kan kun beundre munkene som tager turen hver dag, de er lidt klogere og undgår middagsheden, vi fandt først frem til stedet ved middagstid og tog turen op i 35 grader puha, husk vanddunken.

 

 

 

 

Posted in Ikke kategoriseret, kirker og templer | Leave a comment

Kirkerne i Italien

Den Italienske kultur og historie set med makrobriller kan meget groft deles i 2. Den store antikke empirietid med Romerriget og så den efterfølgende kristne udvikling og opblomstring.

En vigtig manifestation for den kristne tro er kirkebyggerierne, i særdeleshed er den katolske retning dybt præget af kirkebyggerierne.

I middelalderbyerne er gadebilledet præget af de mange kirker. Kirkebyggeriet tiltog voldsomt op igennem middelalderen og stoppede brat med starten af 1800 tallet.

DSC_0127

For at forstå meningen med alle disse kirker, må man se på hvad det er for en ting, for en kirke er ikke bare en kirke. Med et forsimplet billede kan man dele kirkerne opi 3 kategorier: Menighedskirkerne, helgenkirkerne og begravelseskirkerne.

Menighedskirkerne er kirker bygget på baggrund af et lokalt behov. En menighedskirke er ejet af den lokale menighed og de forestår drift og vedligehold af kirken. Menigheden må selv op på taget og reparere når det drypper ned. I princippet skal en katolsk kirke have fri adgang døgnet rundt, så den kan betjene de troende når der er behov for det, i dagens virkelighed er det desværre blevet nødvendigt at aflåse mange af dem på grund af tyverier og hærværk. Ude i de små middelalderbyer er kirkerne ofte simple og til tider fattige kirker. Den indvendige udsmykning er generelt og primært tilegnet den hellige jomfru herefter kommer jesus og ærkeenglene herefter kommer så de forskellige vigtige afdøde hellige personer (typisk patere, munke eller martyrer). Menighedskirkerne er generelt i normal drift med søndags og helligdagsmesser samt andre individuelle kirkebegivenheder. Søgningen til kirkene er aftagende med de yngre årgange, men de ældre årgange bruger fortsat kirken, som en fast del af tilværelsen.  Det er vigtigt at forstå at kirken også er ramme om et reelt fællesskab mellem menneskene i menigheden, her støtter menigheden hinanden i svære og glade tider på tværs/trods af hverdagens eventuelle stridigheder.

Helgenkirkerne er en helt speciel ting, de er bygget for at mindes og ære en lokal DSC_0102helgen/martyr. Det er ofte små fattige kirker uden menighed og der foregår ofte kun kirkelige handlinger få gange om året. Hvad disse kirker måtte mangle af pomp og pragt har de til gengæld af spændende historier typisk fra den tidlige middelalder. Kirkerummene er tilegnet den hellige person som ofte ligger begravet i eller ved kirken. Historierne er som regel reelle med et stort stænk drama og fri fantasi for at krydre historien. Så når vi f.eks. får forelagt en historie om en munk som kunne få alt til at gro, som kunne helbrede de syge og holde de vilde dyr på afstand, så skal vi vide at mange munkeordener brugte ikke kun tiden på den tykke bog, men de studerede også landbrug, medicin osv. så når en belæst og dygtig munk gik ud og hjalp de fattige og enfoldige bønder med landbrug og sygdom, så kunne han nemt få en helt speciel status i den lokale historie. Så disse historier skal ikke tilsidesættes som tvivlsomme DSC_0106løgnehistorier, de skal derimod sættes i det rigtige perspektiv. Ved en række af helgen kirkerne er opstået den noget okkulte mirakeldyrkelse. Miraklerne kan f.eks. være helbredende virkninger eller grædende madonnaer mmm.. Igen gælder at man måske skal rykke fokus lidt fra den spændende fantasi til den lidt mere kedelige rationelle årsagsforstålse. Når jeg kommer til en speciel af disse kirker, så sætter jeg mig altid op i en lille klippegrotte og bliver for en stund fritaget for min lændesmerte, der er næppe sket et mirakel, det er nok mere “ispose” virkningen fra den kolde klippe, som hjælper for en stund på min ømme lænd, men uanset om det er et mirakel eller ej, så er det da rart og helt uden medicinske bivirkninger.

Begravelseskirkerne er en meget dobbeltmoralsk størrelse. I middeladeren blev det populært blandt de rige og indflydelsesrige familier at blive begravet i kirkerne. I starten var der plads i menighedskirkerne til disse begravelser, som man måtte betale en pæn stor sum penge for, deraf kommer også finansieringen af den flotte og dyre udsmykning af mange katolske kirker. Hurtigt blev pladsen dog for trang og hvad må en rig familie så gøre, når det er et must at blive begravet i en kirke ? Så må man bygge en kirke selvfølgeligt, en kirke uden menighed eller andet behov end blot at tilfredsstille en rig families ønske om en begravelse inde i en kirke. I middelalderen tog kirkebyggeriet voldsomt til, ikke fordi der kom flere kristne menigheder, kun på grund af “moden” blandt de rige familier. Napoleon underlagde sig Italien, Napoleon var ikke kun krigsherre, han var også en stor reformator og tilhænger af videnskab og ny viden. Med Napoleon kom også læger, ingeniører og andre videnskabsfolk til Italien, da de kom forbi de Italienske kirker bemærkede de hurtigt den “tunge” hørm af død i kirkerne, det er ikke sundt at blive overfaldet af en massiv hær af forrådnelses bakterier i et kirkerum hver søndag, så Napoleon forbød herefter alle begravelser inde i kirkerne. På en eller anden mærkelig vis stopper kirkebyggerierne samtidigt.

 

Posted in Ikke kategoriseret, kirker og templer | Leave a comment