Mandalay

Mandalay er kaos og men også skønhed ved Mandalay hill

mandalay2.

Den gamle handelsstation i nord Burma for teaktræ og måske nogle psykedeliske medikamenter er der ikke meget tilbage af. Bygningerne i det gamle Mandalay var opført i træ og storbyen har været ramt af mange brande, så der er ikke meget tilbage af de oprindelige bygninger, nogle af de vigtigste historiske bygninger er genopført.

Når Mandalay alligevel er interessant, så er det fordi den er en speciel og helt kaotisk storby. Styret i Myanmar har stiltiende accepteret en migration fra Kina på omkring en halv million mennesker til Mandalay indenfor de sidste 25 år hvor byen er vokset fra en halv til en hel million mennesker.

Plan økonomien i Myanmar har næsten blokeret for import af nye biler, så en bil er en uopnåelig ting for de fleste indbyggere, endvidere bliver de få biler, som der er i landet holdt i live på alle mulige og umulige måder. Men det stopper ikke livet i en hektisk metropol som Mandalay, bylivet er et kaos af cykler, knallerter og små motorcykler. Jeg ved ikke om der er nogle trafikregler, men det synes som om trafikken har sine helt egne omskiftelige regler.

Byen er domineret af den store nylige kinesiske migration.

I Mandalay mærker vi den koncentrerede asiatiske puls, heldigvis er der også et par gode seværdigheder som vi ser på bl.a. Golden Palace Monastery (Shwenandaw Kyaung)

mandalay4

Klosteret har overlevet de mange brande i Mandalay og er et fantastisk bygningsværk, lavet i sirlige teaktræskonstruktioner og er et klassisk eksempel traditionel burmesisk arkitektur.

mandalay5

 

Posted in Asiatitiske spændende byer | Leave a comment

Vientiane

Vientiane er kendt for sin afslappede atmosfære, på trods af at det er Laos hovedstad  (dog en mindre en af slagsen med omkring 200.000 indbyggere). Byen opleves bedst på en vandretur.

De 4 elementer som kendetegner byen er : Mekongfloden som her også udgør grænsen til Thailand, De buddhistiske templer,  situationen efter Vietnam krigen, og den franske koloni arkitektur. Når vi er i Vientiane har vi som regel været i Luang Prabang dagene før og der set templer, så det springer vi hurtigt over i Vientiane, selv om de er svære at undgå at få øje på.

Vi ser Patuxai Victory Monument som er et relativt nyt monument, men det symboliserer så meget Laos  ofte trængte historie. Monumentet er tilegnet de faldne efter krigene mod Siam og Japan samt frihedskrigen mod Frankrig. Monumentet er opført fra 1957 til 1968 af midler fra den amerikanske regering, som troede cementen blev brugt til en ny militær lufthavn. Den bliver også kaldt for triumf buen, inspireret af triumfbuen i Paris. Triumfen er relateret til revolutionen i Laos efter Vietnamkrigen, hvor kommunisterne tog magten. Laos er idag et relativt åbent kommunistisk land. Indbyggerne i Laos er venlige mennesker, som har båret deres tunge historie med deres sympatiske buddhistiske tankegang.

vientiane1

De 5 tårne symboliserer de fem buddhistiske principper : Flexibilitet, ærlighed, ære, velstand og eftertænksom elskværdighed.

Så meget  symbolik, kultur, religion og historie i et monument skal man til asien for at finde. Her er en lille nøgle til en smule forståelse af den snørklede og mystiske tankegang i østen.

Navnet Patuxai er sammensat af patu og jaya og betyder frit oversat porten til sejren.

 

Vi besøger COPE (Cooperative Orthotic and Prosthetic Enterprise) som er en lokal non profit virksomhed. Den tilbyder udstyr og rehabiliterings programmer for mennesker med fysiske men efter Vietnamkrigen, en hjælp, som desværre endnu er aktuel, da Laos stadigt er fyldt med landminer og andre ueksploderede genstande fra Vietnamkrigen. Med simple midler laver de ben og arm proteser og andre hjælpemidler til lemlæstede. Mange af disse eksplosiver rammer idag legende børn, som lemlæstes for livet. Det er som regel fattige børn, som ikke har mulighed for hjælp andre steder fra end COPE. COPEs arbejde er højt respekteret og støttes heldigvis fra mange sider, på trods af støtte arbejder man for små midler, men giver alligevel hver dag nyt håb for mange lemlæstede.

 

 

 

Posted in Asiatitiske spændende byer | Leave a comment

Luang Prabang

Oprindeligt kongeby og hovedstad i Laos indtil 1546, hvor hovedstaden flyttede til Vientiane.

Luang Prabang er en historisk sovende perle, som har overlevet mange urolige tider. Alt i den historiske bydel er originalt, templerne er de oprindelige, intet er nyopført. Det gamle “koloni” kvarter, med husene fra den franske kolonitid, som er bygget i klassisk fransk koloni arkitektur.

Byen blev i 1995 udpeget som UNESCO World Heritage Site.

Byen er et spirituelt center i det nordlige Laos med 33 templer, som har overlevet kommunismens forsøg på undertrykkelse af den Buddhistiske religion. Man kan her vandre direkte ind i den buddhistiske mystik og historie i de mange templer, som er kendetegnet for byen.

Byen opleves bedst til fods, den historiske bydel er overskuelig. Byvandringen bringer os igennem det franske koloni kvarter, det spirituelle kvarter med de mange templer og en lille afstikker ned til Asiens hovedpulsåre – Mekongfloden.

De mange templer er aktive og den buddhistiske religion er central og en vigtig del i det daglige liv i Laos

Posted in Asiatitiske spændende byer | Leave a comment